Nyhedsbrev februar 2019

Nyhedsbrev februar 2019

Forårsfornemmelser.
Nu kommer de lyse farver og lette kvaliteter. På ginen til venstre en lys grå bluse med gult print, blusen er fra Fransa og prisen er 300 kr. Den blå jeans er fra Bessie, det er den populære model Signe, her i en let forårs kvalitet, prisen er 699 kr. I midten en bluse fra 2-Biz, den har sorte striber i siderne og fast kant nederst, prisen er 399 kr. Den sorte nederdel er også fra 2-Biz, det er en dejlig let kvalitet, prisen er 599 kr. På ginen til højre en bluse fra OneTwo, det er den nye flotte lilla/syren farve som vi skal se i dette forår, prisen er 449 kr. Den blå buks er fra Bessie, den har en fin detalje med en satin kant på lommen, prisen er 799 kr.  

 

Dejlige lyse farver. 

Til venstre en rosa, let strik fra Fransa, blusen har V-udskæring og  en lille blonde i udskæringen, prisen er 300 kr. Den blå jeans er fra Peppercorn. Det er en buks med lige ben, prisen er 449 kr. På ginen i midten en let ciffon bluse fra Soulmate. Farven er svag rosa og blusen er pyntet med flæser i udskæringen og ved ærmerne, prisen er 500 kr. Igen en jeans, men en lysere vask buksen er fra B.Young og den har en smart mørk blå galon ned af sidesømmen, prisen er 500 kr. På ginen til højre en mørk blå, mønstret strik fra Fransa, prisen er 250 kr. Den smarte, blå buks er også fra Fransa. Det er en buks med meget vidde i benene, og der er to brede striber i siderne, en hvid og en rosa, der er også en høj slids i buksebenene, prisen er 350 kr.  

 

 

Det vrimler med nyt forårs tøj.
Til venstre bluse og buks fra Soulmate, det er samme print så du har mulighed for at lave et helt sæt, men også skille det ad og bruge det sammen med andre ting, blusen koster 399 kr. og buksen koster 700 kr. I midten bluse og buks fra 2-Biz. Blusen har 3/4 ærme og mange dejlige farver der passer flot ind i forårs farverne, prisen er 499 kr. Den lyse rosa lærreds buks har lynlås detaljer ved lommerne, prisen er 699 kr. På ginen til højre en smart kjole fra Soulmate. Stoffet er en helt let mess-kvalitet, så derfor er der en sort underkjole med. Kjolen er skåret over med en lav talje og nederdelen er rynker svagt til, en flot kjole til festlige lejligheder, men hvis du sætter en cow-boy jakke til kan den også bruges i hverdagen, prisen er 600 kr.  

 

 

Nye lette strik fra Skovhuus.

Her et lille udvalg af de nye forårs strik fra Skovhuus. Øverst til venstre en coral farvet bluse med et lille mønster, blusen har 3/4 ærme og prisen er 499 kr. Blusen øverst til højre har vi i både coral og lys blå, denne model har også 3/4 ærmer og prisen er 499 kr. Blusen forrest til venstre er ensfarvet beige med  mønster strik på forstykket  og på ærmerne, kvaliteten er 100% økologisk bomuld og prisen er 599 kr. Den sidste bluse på billedet er med korte ærmer. Den er hvid med et lille blåt stribe mønster prisen er 399 kr.