Nyhedsbrev december 2018

Nyhedsbrev december 2018

Nye flotte farver.

Til venstre bluse og buks fra Soulmate. Blusen er mørk blå med blomster motiv i rosa nyancer, der er stribet ribkant i halsudskæringen og ved ærmerne, desuden er der bindebånd nederst på blusen, prisen er 500 kr. Den blå lette buks har en blank galon ned langs sidesømmene, prisen er 500 kr. I midten en fin, let blonde bluse fra OneTwo, der er en flæse ned midt for og bindebånd i halsen, prisen er 499 kr. Den mørke blå buks er fra 2-Biz, en af de kendte modeller,  med god pasform,  til 799 kr. Til højre igen 2 dele fra Soulmate. Den lette strik har lurex strikket ind i de flotte farver, prisen er 500 kr. Den plisserede nederdel er i en flot mørk lavendel blå farve, den har elastik i taljen og er med foer, prisen er 500 kr.

 

 

Nyheder i klare blå farver. 

På ginen til venstre en lang skjorte/kimono/kjole fra B.Young, den kan bruges på mange forskellige måder. Den er sort med print i flotte farver, prisen er 300 kr. Den sorte buks er fra Pep. Det er en let buks der har èn type stof foran og en anden type bagpå, prisen er 499 kr. På ginen i midten er en let mønstret  strikket bluse fra Fransa, her ser du den i en flot blå farve, men vi har den også i off-white og grøn, prisen er 300 kr. Den sorte nederdel fra B.Young er igen en plisseret nederdel med elastik i taljen, prisen er 400 kr. Til højre en lækker strik fra Skovhuus, blusen har mørk blå ryg og ærmer, forstykket er i smukke blå/grønne/turkise farver, prisen er 599 kr. Den mørke blå buks er fra Bessie, det er en dejlig lun buks til 699 kr.  

Nye grønne farver.
På ginen til venstre en sød enkel kjole fra One Two, Vi har kjolen i sort og den her viste grønne farve, den er med lange ærmer og en kort lynlås midt for, prisen er 499 kr. Det er en helt enkel kjole som du kan dresse op eller ned, alt efter behov. I midten en lys sweat-shirt med guld print, blusen er fra Soulmate og koster 499 kr. Den grønne buks fra Bessie er igen den bløde lune kvalitet, prisen er 699 kr. På ginen til højre en rigtig fin bluse fra Pep. Blusen har lange ærmer, en lille krave og et flot blonde bærestykke, farven er mørk grøn, prisen er 349 kr. Den sorte nederdel er fra B.Young. Den har en smart slå-om detalje og er draperet i den ene side, prisen er 300 kr.  

Tasker og bælter fra Bosswik.

Her er vist 2 modeller af taskerne fra Bosswik. Tasken til venstre koster 2.000 kr., og tasken til højre koster 1.500 kr. Der findes flere modeller og farver. Du har mulighed for at sætte dit eget præg på taskerne hvad farve på læderet og på stikningerne angår, kom med dine ønsker og vi undersøger om det kan opfyldes. Bælterne er også fra Bosswik. Her er vist 3 forskellige modeller og 3 farver, til venstre et sort, i midte et cognac-farvet og til højre et blåt, prisen er ens 350 kr. Kvaliteten på både tasker og bælter er helt i top og det dufter og ”knirker” som læder af god kvalitet skal. Bosswik er dansk kvalitet fremstillet på fabrikken i Tommerup.